Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Slutningen af Oktober kom Zachris kørende op
til Kahra Gæstgivergaard paa Vej til
Helsingfors.
Endnu havde han ikke formaaet at træffe det
vanskelige Valg af en Livsbane, rimeligvis fordi
ingen af de tre Veje, som han mente han havde
at vælge imellem, tiltalte hans inderste Jeg. Men
at leve som Forfatter var jo saa dristig en Tanke,
at han knap turde tilstaa den for sig selv.
Da han nu igen nærmede sig Kahra, mylrede
ganske de samme Tanker frem i hans Hjerne, som
da han sidste Gang kom i Nærheden af Gaarden.
Længslen efter Landet, efter det simple Liv
i Naturen, efter det ufordærvede finske Folk!
Han tænkte paa Bønder og Skydsdrenge, som
han havde truffet paa sine bestandige Rejser fra
og til Hovedstaden, og som han havde talt saa
meget med, som hans daarlige Finsk vilde tillade»
Hos alle disse ulærde Mennesker mente han at
have fundet en forunderlig Blanding af Dybsind
og Barnlighed; desuden havde han hos dem alle
sporet en Fortrolighed med Naturen, som gjorde
deres Sprog uudtømmelig rigt paa Billeder.
Dette oprindelige og dybsindige, dette, der paa
een Gang var blidt og vildt, med eet Ord, dette
poetiske Sind havde han aldrig mødt saa udpræget
som hos Finnerne. Han længtes efter at blive et
med dem og af dem at lære det finske Folks gamle
Visdom.
Han tænkte paa, at han selv havde finsk Blod
i sine Aarer, svensk ogsaa naturligvis, og desuden
baade jødisk og slavisk, hvis man skulde tage det
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
