Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og rent, og da fik Sangen om hende en blød og
varm Tone. Saaledes sang han i Foraaret 1841:
Du min vakre, varme, væne,
min bortflygtede Veninde,
o, gid her jeg saa dig sidde
under Lønnens stille Løvtag!
O, gid her ved Vigens høje,
havombruste Kyst du dvæled,
°g jeg her paa Maaneflodens
hvide Vover kunde vugges
ved dit Hjærte blidt til Hvile!
O, men fjernt herfra du færdes,
fjernt herfra i Ødemarken!
Stjernen, som blandt Skyer skinner,,
undrende ned paa mig skuer.
Vigens Vover venligt hviske,
Vinden spørger, hvi jeg sørger,
hvorfor jeg saa ensom vandrer?
Og jeg lægger Haanden paa mit
længselsfyldte Bryst og beder:
Skænk mig atter min Veninde,
lad min fagre Blomst mig finde!
Lad mig her i hendes Øjes
Glans mit Øjes Ømhed sænke,
her ved hendes Hjærtes Glæde
al mit Hjærtes Sorg forjage!
Da skal jeg ej mere græde,
aldrig mere ensom klage.
Men til andre Tider saa han i Greta fra Kahra
den onde Fristerinde, et Væsen, som forfulgte og
ængstede ham. Da troede han at spore noget
mørkt og dæmonisk hos hende. Han kæmpede med
hende, som kristne Helgener i svunden Tid
kæmpede med Syner fra Syndens og Vellystens Ver-
Et Eventyr 12
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
