dannedes en dunkel Portal, og ud af den kom der vandrende et Tog af smaa Alfer. I Spidsen gik Konge og Dronning med svævende Fjed, og de fulgtes af en lang Række rigt klædte Herrer og Damer. Der var ingen Tvivl mulig. Det var Oberon og Titania, som med deres Hof drog ind i Kaj-saniemi Park for at træde en Midsommernatsdans. Den drømmende ønskede sig netop til Lykke til det mageløse Held, at han just denne Nat var gaaet ud til Kajsaniemi, da han sporede en vis Uro blandt de smaa Væsener. De saa sig om, de hviskede, de gjorde hinanden Spørgsmaal. Det var aabenbart, at de savnede nogen. Og Konsulen begreb straks, hvem det var, de spurgte efter. Det var naturligvis Puck, Musikanten og Spilopmageren, alle Alfers Ven, alle Rosers Skytsaand. Han maatte være med i Flokken. Hvad skulde man gøre ved Oberons Hof uden Puck? Pludselig udstødte Titania et Raab og pegede paa en af de hvide Birke. Straks saa alle Alferne, og Konsul Wasenius med, samme Vej. Og der sad virkelig Puck yderst ude paa en svajende Gren. Den Skelm havde klædt sig ud. Han havde Studenterhue paa Hovedet, Vest og Benklæder, Kal-vekrøs og Manchetter, ubeskrivelig sirligt altsammen. Frakken havde han taget af, som Studenter plejer, naar de arbejder, og fra Skuldrene ståk smaa, brogede Sommerfuglevinger frem af den hvide Skjorte. Det var et meget komisk Syn at se den lille Mand sidde der med Benene overkors, stærkt optaget af med en stor Gaasefjer at kradse Bog- 185