smilende til Zachris. Bagefter sagde han til ham, at det sidste Vers var et Fund, og at han gerne vilde se hans Digte igennem, dersom han vilde vise ham dem. Denne heldige Præstation havde haft til Følge, at det var blevet overdraget Zachris at redigere det haandskrevne „Nations"blad. Han var gaaet ind paa det i Tillid til at han, der allerede tidligere havde udgivet et lignende Blad hjemme i Nykar-leby, vilde være dette Arbejde fuldstændig voksen. Men Resultatet blev ikke, hvad han ventede. Kammeraterne fandt Indholdet -af det Nummer, han havde skrevet, altfor barnljgt. Han mærkede, at de i al Stilhed gjorde sig lystige paa hans Bekostning. Efter den Ydmygelse fratraadte han Redaktionen af Bladet og optraadte ogsaa kun sjælden som „Nations"digter. Hjemme i Nykarleby blev han jo ved at være baade Bladudgiver og Festdigter, men i Helsingfors havde han ikke offentliggjort noget, ikke engang ved Jubelfesten. Sidste Efteraar havde han dog paataget sig at holde det sædvanlige Foredrag ved Semesterfesten, og denne Gang var det gaaet ham godt. Til Emne havde han valgt sin Hjemegn, Öster-botten, og havde gjort temmelig omfattende Studier for at komme fra det med Ære. Foredraget var blevet rost som baade indholdsrigt og interessant. Senere havde det yderligere været ham til Nytte. Det var dette Manuskript, han havde givet Konsul Wasenius, og som havde gjort ham til Bladredaktør. Et Eventyr 13 193