straks, at der var noget dæmpet over den Glæde, hvormed de sagde Goddag til ham. „Jeg kommer da ikke for sent, Mor?" spurgte han. „Henrik er da ikke allerede borte?" »Jo," svarede Moderen, „borte er han, men han er ikke rejst til Hamborg." Han kunde høre paa Rendes. Stemme, at der var sket en stor Ulykke. „Er Henrik død?" udbrød han. Og saadan var det virkelig. Hans Ven havde forkølet sig ved at gaa for tidlig ud efter en i og for sig ufarlig Neldefeber og var død efter et Par Dages Sygdom. Mens Zachris var paa Hjemrejsen, havde Begravelsen fundet Sted. Hele Nykarleby havde fulgt den haabefulde og glade unge Mand til Graven. Zachris gik endnu samme Dag ud paa Kirkegaarden og lagde den medbragte Forlovelsesring paa Vennens Grav. Hans Sjæl var fuld af Sorg og Smerte. Gud, der havde Omsorg for alt det spæde og svage, som nu spirede frem i Finlands korte Sommer, hvorfor tog han ikke ogsaa Vare paa saadan en skrøbelig ung Menneskeplante, som hans Ven var, og lod den naa frem til Modenhed og Fuldkommenhed? Henrik Backmanns gamle Moder og en syg Søster var allerede ude paa Kuddnäs, hvor Fru Topelius gjorde alt hvad hun kunde for dem. Zachris og hans Søster Sophie agtede sig en af de første Dage til Mia Hammarin, den afdødes stakkels Kæreste. De tre, Mia, Sophie og Zachris, roede en Af- 95