Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ten ud til Alörn for at blive Natten over i
Ham-marins Sommerhus. Zachris sad og talte med Mia
om Henrik Backman. „Ser du," sagde han,
„Henrik vidste, at han skulde dø, eller rettere sagt, der
var noget indeni ham, der vidste, at han skulde
forlade os for bestandig. Det stod vist for ham
selv, som om han skulde ud paa en lang Rejse. Han
tog Afsked med alle Mennesker, og med alle de
Steder ogsaa, der var blevet ham kære. Alting vilde
han have i Orden og kun efterlade gode
Erindringer om sig. Til mig skrev han saadan nogle
mærkelige Breve. Derfor maa vi ikke sørge over ham
med Fortvivlelse. Det er Synd imod ham."
Mens han sad og talte saadan, var de
kommet i Nærheden af en Baad, hvor der sad et Par
unge Piger med deres Fiskestænger. Det var
Emilie Lindqvist og hendes Søster Thilda.
Zachris havde ikke endnu set Emilie efter sin
Hjemkomst. Da han nu saa uventet traf hende,
tænkte han først og fremst paa den Sorg, som
ogsaa hun maatte føie. Al Tanke paa sig selv og sit
eget Forhold til hende var ham fjern.
Snart kom de to Baade paa Siden af hinanden,
og da Emilies Haand laa i hans, mærkede han,
at der gik en Skælven igennem den.
Han saa op, saa ind i hendes Øjne, og i det
samme vidste han, at hun elskede ham.
Midt i sin Sorg kunde han ikke andet end føie
en stor Glæde. Dette var lykkeligt, dettfe var lifligt.
Nu da han stod ved Maalet, vendte han sig ikke
bort med Lede. Han forstod maaske bedre end
før, hvad Emilie var værd, hvor uskatterligt det
196
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
