Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var at eje hendes Kærlighed. Han tog imod denne
Lykkens herlige Gave med et ydmygt og
taknemligt Sind.
Han kunde ikke den Aften faa talt med Emilie
i Enrum. Han sad bare ganske stille og sagde til
sig selv: „Min, min egen, endelig min og ingen
andens."
Nej, han følte ingen Tvivl og Usikkerhed. Han
vilde visselig tage imod hendes Kærlighed. Han
fandt hende ligesaa skøn, ligesaa attraaværdig som
nogensinde, men dog undrede han sig over, at han
kunde tænke paa sin Lykke med saa stor Ro. Var
dette sket for tre Aar siden, da vilde han have
været ude af sig selv af overstrømmende Glæde.
Han vilde ikke have kunnet holde ud at sidde stille
og tale med andre Mennesker. Hans stormende
Følelser vilde have sprængt ham. Han vilde have
ligget i Taarer ved Emilies Fødder og kysset
Jorden under dem.
Han kunde ikke andet end sørge lidt over, at
hun ikke havde elsket ham for tre Aar siden, da
han var midt i den hedeste Kærlighedsrus. Han
forstod ikke sig selv, at han var saa rolig, saa
passiv?
Maaske elskede han hende ikke? Jo, han følte,
hvordan han med hele sit Væsen klyngede sig til
den Vished, at hun tilhørte ham. Havde nu nogen
taget den Vished fra ham, havde de med det
samme revet Hjertet ud af hans Bryst.
Tidlig næste Morgen tog Zachris en Baad og
roede ud paa Søen. Han roede dog ikke langt,
kun saadan, at han kunde gemme sig i en Vig
197
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
