Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham til Rette. „Forstaar du da ikke, at dette er
Tegnet paa den rette Kærlighed? Den tænker
netop altid paa at samle Straa til Reden og skabe
den elskede et lunt Hjem."
Omsider forstod han den Forandring, som hans
Kærlighed til Emilie var undergaaet. Han følte
ikke længer Lidenskab, men Ømhed, han
begærede ikke Øjeblikkets flygtige Lyst, men han vilde
formaa at elske hende uforanderlig trofast et helt
Liv igennem.
Dette var den skønne Overraskelse, hans Hjerte
havde i Beredskab til ham. Det havde været som et
egensindigt Barn. Det havde været lunefuldt og
heftigt, han havde maattet tøjle og tugte det,
men nu havde det naaet sin skønne Modenhed
og Fred.
Da Zachris kom tilbage fra Roturen, var der
en, der spurgte, hvor han havde været. „Jeg har
været ude for at finde Lyksalighedens 0," sagde
han, men han fandt selv sine Ord romantisk
forældede. Det var som et Klædningsstykke, han var
vokset fra, og som ikke længer passede til de
alvorlige og dybe Følelser, der boede i ham.
Hen paa Formiddagen mødte de Lindqvists ude
i det fri. Da tabte Zachris tilfældigvis sin
Handske, og den faldt saadan, at Emilie maatte tage
den op. Hun kunde da mærke, at der i den ene
Finger laa en haard, rund Genstand og beholdt
ganske stille Handsken. Zachris spurgte ikke efter
den; først om Aftenen fik han den tilbage, og da
var den tom.
Om Aftenen besøgte de Lithéns, og paa Hjem-
199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>