Lagde du Mærke til, hvad der stod om den og den?" — Eller ogsaa hed det: „Jeg har længe haft i Sinde at sige Helsingfors Tidningar af, men nu bliver jeg vist nødt til at beholde den næste Aar med for de Breves Skyld." Ved Aarsskiftet 1842—1843 v*ste det sig, at Abonnenttallet var i jævn Stigning. Bladet havde altsaa holdt sig i Live under den ny Redaktør. Denne fulgte urokkelig sin egen Plan. Det falder jo af sig selv, at i en Rosenhave maa man se lyst paa Tingene, lægge Mærke til alt hvad godt der sker, og støtte alt hvad der kan gøre Livet behageligere og rigere. Derfor var der ogsaa Jubel og Glæde i Helsingfors Tidningar, naar Landet havde en god Høst, naar der blev malet et smukt Billede, naar et nyt Dampskib blev sat i Fart, naar et godt Skuespil blev opført, naar et betydeligt Digterværk udkom. Alle skulde jo ogsaa have det hyggeligt og behageligt i saadan en venlig Verden som den, Zachris vilde skabe, og han søgte med stor Iver at indprente, at Arbejdere burde behandles godt af deres Overordnede, og at Tjenestefolk ikke maatte gøre Livet surt for deres Herskab. Desuden skulde den, der var rig og levede hver Dag i Herlighed og Glæde, ikke glemme, at den fattige Lazarus ogsaa trængte til en Smule Fornøjelighed. For at alt skulde komme ret i Skik, maatte ogsaa den Del af Befolkningen, der talte Finsk, tages med op i Paradiset. Den maatte paa ingen Maade føie sig som et Fattigbarn, der maa lade sig nøje med at staa udenfor Laagen og kigge 205