min Barndomsby og mit Barndomshjem? Var de dig ikke fromme nok? Jeg siger dig, der var ikke en Plet paa hele din vide Jord, hvor der førtes et bedre Liv." Han rejste sig og gik hen til Skrivebordet, hvor Brevbundterne laa. Han lagde sine Hænder tungt paa dem. „Jeg kunde græde Blod," mumlede han. „Hvor kan det være, hvor kan det være, at en barmhjertig Gud ikke afvender saa megen unødvendig og uforskyldt Lidelse ?" Mens han kort forinden bladede Brevene igennem, var denne urimelige Vrede kommet op i ham. Han kunde ikke forstaa Meningen med det, der skete. Det forekom ham, at Gud ødelagde det bedste Menneske paa Jorden. „Det er ikke for Emilies Skyld, jeg harmes saadan," udbrød han. „Det er min gamle Moder, det gælder. Det er hende, der er blevet forfulgt og plaget hele dette Aar." Han trak en Skrivebordsskuffe ud og tog et Bundt Breve fra det foregaaende Aar frem. „Det var dengang, det begyndte," mumlede han. Da han gav sig til at blade i Brevene, følte-han, hvordan hans Hænder skælvede, og han blev forskrækket over sin egen Ophidselse. „Tag dig i Vare, Zachris, vogt dig for at blive en Fjende af din Gud," sagde han til sig selv. „Pietismen har jo gennemtrængt hele Finland. Hvorfor skulde den ikke ogsaa komme til Nykarleby?" Han lod Brevene falde ned paa Bordet. Ja, den pietistiske Retning havde virkelig gennemtrængt hele Finland, og den var heller ikke noget 214