Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ældre, havde han sagt, selv om de skulde dø af
Sorg.
Ja, Fru Topelius havde sandelig Grund til at
være bekymret. Endnu var Sophie jo stille og
føjelig, men hvordan vilde det gaa, naar hun for fuldt
Alvor havde sluttet sig til de Hellige?
Zachris bed Tænderne sammen. Det var bittert
at tænke paa, hvad Moderen havde maattet gaa
igennem, mens hun saa sit Barn blive revet fra
hende, lidt efter lidt.
I et af Brevene havde Fru Topelius fortalt,
hvordan der for Tiden blev prædiket i Nykarleby.
Sidst hun var i Kirke havde Præsten i
Begyndelsen talt kønt og kristeligt, saa at ogsaa hun,
stakkels syndige Menneske, havde følt sig opbygget
af det. Men bagefter havde han sagt, at disse Ord
var kun for de omvendte, men ingenlunde for
dem, der bare gaar i Kirke, fordi alle andre gaar.
Derefter kom en Formaning til den, der var paa
Omvendelsens Vej, om at sige til Fader, Moder,
Søster: „Vig fra mig!" Og tilsidst talte han om
Helvedes Luer og sligt, saa hun gik, Gud bedre
det, hjem fra Kirke med daarligere Tanker end
hun var kommet.
Den Præst, den Præst! Zachris kunde høre ham,
som han stod der i sin ungdommelige Fanatisme
og fordømte modne Mennesker, der havde staaet
sig tappert i Livets utallige Prøvelser. Han havde
selv en Gang ønsket at slutte sig til disse
Sværmere. Men de skulde ikke have faaet Lov at
komme hans Moder for nær. Nu havde han faaet
Øjnene op.
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
