Hvilken rørende Kamp havde Moderen ikke kæmpet for at bevare sin Datters Kærlighed 1 I enhver Henseende havde hun vist sig kærlig og forstaaende. En Gang havde hun endog været med til en af de vaktes Sammenkomster. Hun og Sophie var bedt i Kaffeselskab hos en af de omvendte Familier, og da de kom, var der ganske uformodet samlet et stort Selskab, som sad i Spisestuen i Rækker, den ene bagved den anden. Fru Topelius mærkede nok, at hun var blevet narret til et Bønnemøde, men fandt sig ganske rolig i det og blev der uden at gøre noget Væsen af det. Malmberg var der selv. Han læste en Prædiken af Nohrborg op og talte over den, desuden blev der i Aftenens Løb sunget et Utal af Sions Sange. Fru Topelius blev forestillet for Malmberg og talte lidt med ham, og Sophie var lyksalig, skønt paa samme Tid ængstelig for, at Moderen skulde forløbe sig. Selv havde hun ingen Hjertebanken ved at tale med den store Mand, og alt gik godt. Fru Topelius havde ikke ladet Lejligheden gaa fra sig til at studere det Selskab, hun uforvarende var kommet i. Det undrede hende, at alt gik til omtrent som i et verdsligt Selskab. Værten havde saaledes holdt Tale for Malmberg, der skulde forlade Nykarleby, og Malmberg havde svaret. Ejendommeligt havde det været at se Herrerne sidde i Sofaen, mens Damerne var den beskedne Del af Selskabet. Herrerne var pyntede som sædvanlig med Flipper, Slipsnaale og Urkæder, men deres Damer havde lagt alle Prydelser af og saa ud som Fattigfolk. 218