Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emilie havde derfor i sin Vaande skrevet til
Zachris og forhørt sig, om han var Pietist. Hun var
ikke ganske sikker paa, hvad Svar hun vilde faa.
Han gik jo i Kirke hver Søndag, og en Gang havde
han sagt til hende, at han tænkte paa at blive
Præst. Men hvor ugudeligt det end kunde synes,
saa haabede hun af sit ganske Hjerte, at han ikke
hørte til de Hellige, for saa fik hun nok ikke Lov
at holde fast ved ham.
I saa Henseende havde Zachris let kunnet
berolige hende, men hvad han ikke kunde, det var at
bringe Glæde og Hygge tilbage til de Omgivelser,
hun levede i. Kom hun ud til Kuddnäs, var Sophie
saa haard, saa uforstaaende, Hun kunde ikke
engang tale med hende om Zachris. En Gang havde
hun set Stakkelen græde helt fortvivlet, fordi det
var saa forkert af hende, at hun ikke flyttede
hjemmefra. Hun vidste, at saadan kunde det ikke blive
ved at gaa, det maatte snart briste. Lidt efter lidt
vænnede Emilie sig til kun at gaa ud til Kuddnäs,
naar hun vidste, at Sophie ikke var hjemme. Da
fandt hun Fru Topelius siddende i
Spolekamme-ret, ene med sine mørke Tanker. Hende kunde hun
da tale med om Zachris, de lo og græd sammen, og
naar Emilie gik hjem igen til Byen, lovede hun sig
selv, at naar hun og Zachris blev gift, skulde de
holde den gamle skadesløs for alt hvad hun nu
maatte gaa igennem.
Ja, det var Zachris ganske vist enig med hende
i, men han vidste jo godt, at den eneste Datters
Plads i Moderens Hjerte, den kunde de ikke fylde.
Pietismen var sandelig gaaet hen over Nykarle-
223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
