Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Zachris kom tilbage til Finland, vendte hans
Hjerte sig med større Varme end nogensinde til
hans finske Folk. Han satte sig til at skrive en
Afhandling, der skulde aabne Svenskernes Øjne
°g gøre dem bekendt med Finnernes nuværende
Standpunkt. Denne Afhandling, som han kaldte:
„Har det finske Folk en Historie ?" besvarede det
opstillede Spørgsmaal med Nej, forsaavidt det
gjaldt Tiden før 1809. Indtil dette Aar indtog
Finland den beskedne Stilling af en svensk
Provins; nogen udpræget, bevidst Nationalitet var der
ikke og altsaa heller ikke nogen Historie i højere
Forstand. Efter 1809 derimod var Finland
blevet et Land for sig, idet Ruslands Herskere
havde givet det Rang af en Ståt i Union med
Czar-riget. Landet havde nu Lejlghed til frit at udvikle
sin Nationalitet, og altsaa var der nu Mulighed
for en egen finsk Historie.
Denne Afhandling, der først blev oplæst ved
österbottningernes Semesterfest den 9.
November 1843 °g derefter trykt i Nationsbladet, vakte
stor Opsigt baade i Finland og Sverige, og man
føn være sikker paa, at den blev læst af Snellman.
Han blev næppe synderlig henrykt ved allerede
her at finde de Ideer udtalt, som han vilde
udbrede blandt sine Landsmænd. Naar Topelius talte
om det finske Folk, mente han Finnebefolkningen,
naar han talte om Finlands Sprog, saa mente han
Finsk, naar han talte om Finlands Historie, saa
var det ogsaa Finnebefolkningens Skæbne, han
tænkte paa. Der syntes ikke at eksistere andet for
ham end det finske Element. Snellmans store Tan-
235
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
