Da Zachris kom tilbage til Finland, vendte hans Hjerte sig med større Varme end nogensinde til hans finske Folk. Han satte sig til at skrive en Afhandling, der skulde aabne Svenskernes Øjne °g gøre dem bekendt med Finnernes nuværende Standpunkt. Denne Afhandling, som han kaldte: „Har det finske Folk en Historie ?" besvarede det opstillede Spørgsmaal med Nej, forsaavidt det gjaldt Tiden før 1809. Indtil dette Aar indtog Finland den beskedne Stilling af en svensk Provins; nogen udpræget, bevidst Nationalitet var der ikke og altsaa heller ikke nogen Historie i højere Forstand. Efter 1809 derimod var Finland blevet et Land for sig, idet Ruslands Herskere havde givet det Rang af en Ståt i Union med Czar-riget. Landet havde nu Lejlghed til frit at udvikle sin Nationalitet, og altsaa var der nu Mulighed for en egen finsk Historie. Denne Afhandling, der først blev oplæst ved österbottningernes Semesterfest den 9. November 1843 °g derefter trykt i Nationsbladet, vakte stor Opsigt baade i Finland og Sverige, og man føn være sikker paa, at den blev læst af Snellman. Han blev næppe synderlig henrykt ved allerede her at finde de Ideer udtalt, som han vilde udbrede blandt sine Landsmænd. Naar Topelius talte om det finske Folk, mente han Finnebefolkningen, naar han talte om Finlands Sprog, saa mente han Finsk, naar han talte om Finlands Historie, saa var det ogsaa Finnebefolkningens Skæbne, han tænkte paa. Der syntes ikke at eksistere andet for ham end det finske Element. Snellmans store Tan- 235