ke om den rent finske Ståt var paa en Maade allerede udtalt i denne Afhandling. Endelig, i Januar 1844 kunde Snellman tage Bladet fra Munden. Da begyndte han fra Kuopio at udgive to Aviser, det ene paa Finsk, kaldet Mahaaniehen ystävä, Landmandens Ven, den andet paa Svensk under Navnet Saima. Det finske Blad overlod han snart til en af sine Medarbejdere, men i Saima fremkom han nu med denne stærke Forkyndelse, der i Strenghed og Fordringsfuldhed nok kunde sidestilles med Pietismen. Her krævedes det af enhver dannet Mand i Finland, at han skulde frasige sig det Sprog, hvori han var opdraget, og som han havde talt hele sit Liv. Her fordredes det, at man skulde give Afkald paa den Forret, man havde ment at have som Gren paa en germansk Stamme for i Steden at højne og løfte en Folkestamme, som man hidtil havde anset for sløv og underlegen. Her erklæredes det for nødvendigt at afskære Forbindelsen med det Land, der havde givet Finland dets Kultur, for i Steden at søge Samfund med raa, finske Stammer, med Samojeder, Ostjaker og andre Hyrdefolk, som endnu drev om paa Ruslands og Sibiriens Stepper. Det var en høj Pris, men den maatte betales for at Finland kunde blive en Ståt og komme til at betyde noget i Verden. Hvad var Landet nu? Ifølge Saima var dets Stilling den ringeste, som tænkes kunde. Det havde ingen egen Litteratur, den der fandtes var kun en lille Biflod til den svenske. Hele dets Dannelse 236