Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nummer af Saima i Haanden uden at støde paa
snart et snart flere Udfald. Snellman gjorde Nar
af hans Abonnementsindbydelse, kløvede Ord,
stiklede og ståk, erklærede, at Zachris skrev om
Ting, som han ikke vidste Besked om, søgte
ihærdigt og hensynsløst at nedsætte ham overfor
Publikum.
Zachris forsvarede sig naturligvis. Han slog fra
sig, som han havde slaaet fra sig oppe i Uleåborg,
naar han blev pint af raa Skolekammerater. Men
det var ingen let Opgave. Saima havde lige fra
Begyndelsen af anslaaet en overlegen og myndig
Tone. Det betragtede sig selv som det eneste
virkelig fædrelandssindede Blad, og det havde en
forbavsende Evne til at faa Folk til at se med dets
Øjne.
Det var heller ikke fri for, at Zachris selv lod
sig fortrylle lidt af Saima. Han ransagede sig selv.
Skulde der være noget i Vejen med hans nationale
Troesbekendelse, siden Saima var ham saa gram?
Maaske havde han ikke udtalt sin Overbevisning
klart nok!
Det Aar blev han anmodet om at forfatte
Festskriftet til Foraarets Promotion. Det var et
ærefuldt Hverv og noget, der blev lagt meget Mærke
til. Nu vilde han benytte Lejligheden til at
fremkomme med en klar og tydelig Udtalelse.
Hans Digt begyndte med et Stemningsbillede
fra en finsk Urskov. Ældgamle, mosgroede,
ubevægelige staar Fyrretræerne, stille og ubevægelig
ligger Fjeldsøen ved deres Fod, Stormen gaar
hen over dem uden at rokke deres mørke Masser,
239
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
