Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vintre og Somre finder dem en9. Skovblomsterne
vokser ved deres Fødder, de ænser dem ikke. De
er uforanderlige, uimodtagelige, har hverken Ven
eller Fjende, hverken Sorg eller Glæde.
Disse gamle Træer er Symbol paa det uberørte
Oldtidsfolk, der boer i Finlands Røgstuer, den
Race, som endnu er frisk og sund, som, uskadt
af Tidens Uro, bevarer svundne Tiders Tanker.
En af de Tanker, som Sangeren har aflyttet det
graa Oldtidsfolk, er, at Sangen er al Visdoms
Moder,
Men dette giver ham Lejlighed til forundret at
spørge, hvordan det gik til, at det fattige
Suomi-land havde faaet Sangens Gave. „Mørke morgnes
dine Dage, sorgfuldt strækker sig din Hede, men
din Sang er lys som Solen."
Og for at forklare dette, synger han Kvadet
om, hvordan Sangen kom til Finland.
Den unge Väinämöinen var født den ene Dag
i Väinögaardens Lunde, den næste Dag smedede
han sig en Ganger og red med den ud paa Havet,
paa vide, aabne Bredninger, hvor „med Ord han
Holme skaber, lader Jord og Klipper fødes."
Men inden Digtet gaar videre, skal det først
fortælles, hvor Väinögaarden, den unge Kæmpes
Hjem, havde sit Sted paa Jordens Kreds.
Den laa i Altai, ved Jordens Hjerte. Og det
Hav, som Ungersvenden havde redet over, det
var den store Steppe uden Grænser, hvor
„Hingstens Hove ikke vædes, Hestens Ledde ikke
fugtes." Paa dette Ørknernes og Tundraernes Felt,
fra Kem i Øst til Kymmene i Vest, vankede nu
240
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
