Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Väinös Søn om i mer end syv hundrede Somre9
ja maaske i otte hundrede, og i den Tid
strøede han sine Sønner ud ved Flodbredderne.
Hundreder af Nomadefolk var disse hans Sønner, der
blev saaet ved det uendelige Ørkenhavs Bredder
og i dets Oaser: Kaievas og Väinös Æt,
Ødemarkens ensomme, triste, storm jagede Skyer.
Men efter disse otte hundrede Aars Omflakken
skete det, at Väinämöinens Land blev hjemsøgt af
en stærk Tørke. Baikals Cedre visnede, Saigas
Antiloper vansmægtede. Väinämöinen selv led
Tørstens Kvaler. Han fandt Vej til Angara, til
Valmuefloden. Ogsaa dens Vand var tørret ud, og
han klagede over, at han, den stærke og kyndige,
ikke kunde skabe saa meget som en Draabe Vand.
Da hørte han en Sølverdue synge paa Grenen over
hans Hoved: „Kendte du Sangens Kilde, da
forgik du ikke af Tørst paa Angar as Bredder. Da
kunde du lokke Floder frem af Klippen,
Kildevæld af Stengrund."
Men idet Sølverduen sang saadan, forsvandt
den med det samme, og nu gav Väinämöinen sig
til at søge efter den. Søgte efter den fra Kem til
Ob, fra Katunga til Tschulin, fra Om til Tara, han
gik over Ural og søgte ved Maarernes Huler i
Kunda, ved Vildændernes Flod, Suchona, ved
Sai-mas svale Svanebølger, ved Päjänäs guldstænkede
Vande.
Her i Suomis Land fandt Väinämöinen omsider
Fuglen, fangede den, satte den i et Bur af Sølv
og befalede den at lære ham Sangen.
„Ingen kan lære dig at synge," sagde Fuglen,
Et Eventyr 16
241
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
