Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men i Øjeblikket var det aabenbart, at det var
Saima, der havde Overtaget. Det havde Folkets
Øre. Den, Saima overøste med Foragt, var noget
nær en slagen Mand.
Der var adskillige, som havde ondt af Zachris
i denne Tid. De troede, han vilde blive træt af
Forfølgelsen, de bad Saima skaane ham.
Men Saima blev ved paa samme Maade, snart
med store Artikler, snart med smaa Stik.
Fru Topelius paa Kuddnäs opgav helt Ævret.
Hun holdt op at læse Aviser. Hun kunde ikke
holde ud at se Zachris blive saa slet behandlet.
Konsul Wasenius derimod tænkte ofte paa den
Drøm, der havde bestemt ham til at ansætte
Zachris som Redaktør.
Ganske vist havde han for længe siden ophørt
at betragte ham som et Naturvæsen og saa et
rigtigt Menneske i ham. Men nu under Kampen kom
der noget frem hos ham, som mindede om en
elskværdig, trodsig, kaad, overgiven lille Puck.
Var han ikke en Lysalf med Vinger paa
Skuldrene, der kunde sidde og gynge højt oppe paa
en Gren, mens man jagede efter ham nede paa
Jorden? Var han ikke den skinbarlige Puck, der
sad og spillede paa Rørfløjte til Myggenes Dans,
mens hans Tugtemester søgte at faa ham til at
gaa under Aaget?
Folk troede, han var træt. Folk troede, han var
forknyt. Han blev kun med hver Dag rigere paa
Udveje. Han hentede Blomster frem fra sin Sjæls
Lysthaver og smykkede utrættelig sit Blad med
dem. Det var ikke Krybbønner og heller ikke Rød-
246
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
