skaffe sig nogle Biindtægter og derved faa tilstrækkeligt at leve af. Emilie havde maaske ikke været utilbøjelig til dette Vovestykke, men hvem der bestemt modsatte sig en saa dristig Plan, var gamle Fru Topelius. At gifte sig paa 1200 Rubler, naar man var saa daarlig en Økonom som han, naar man gav 60 Rubler ud om Aaret til Tobak alene, spillede hele 47 bort og havde en Konto paa „Forskelligt", der var større end utallige dannede Familiers Aarsindtægt! Nej, var han saa fornuftig som sin Moder, saa kunde det endda gaa, men som han nu een Gang var, han der ikke kunde lade være at gaa i Kaution eller at laane Smaasummer ud, maatte han have en fast Indtægt, inden han giftede sig. Vilde han blive i Helsingfors, saa maatte den stakkels Emilie nok lære at vente. Det hjalp ikke noget, at Indtægten af Bladet Aar 1844 steg til 1600 Rubler. Moderen fandt det alligevel nødvendigt, at han skaffede sig en fast Stilling. Men en fast Stilling, det var for ham det samme som et Lektorembede i Provinsen. Der var et ledigt i Vasa, som han muligvis kunde faa, hvis han kunde bekvemme sig til at søge det. Han betænkte sig længe. At drage til Vasa, det var det samme som at opgive Bladet, det var at forlade det høje Kateder, hvor han nu stod og talte til et helt Land, for at gaa ind i en lille mørk Skolestue med nogle umodne Drenge som Tilhørere. Det var at opgive Arbejdet for sin store 250