Herredømme. Han, der stod her med Nøglen for Øjet, anede ikke, hvad Skikkelsen i næste Øjeblik vilde sige eller gøre. Han var midt i en vaagen Drøm. Den Magt indeni ham, der formede Nattens Drømme, var i Virksomhed, mens han var vaagen. Han hørte, at Drømmebilledet, eller hvad han nu skulde kalde det, talte til ham den ene Gang efter den anden, men han var blevet saa forbavset over sin mærkelige Sindstilstand, at han ikke havde hørt efter. Pludselig foer den Tanke igennem ham: „Dette er noget højst mærkværdigt og vidunderligt. Grib Lejligheden! Gaa ind paa Legen! Lad den Drømmemester, som du har indeni dig, drive sit Spil, som han lyster! Du kan komme til at opleve fuldt saa vidunderlige Ting som at se Spøgelser." Zachris saa ned paa det Væsen, der stod foran ham. Saa vidt han kunde se, var det en uhyre gammel Mand, men Oldingens Ansigt med den krumme Ørnenæse, de fremstaaende Kindben og den furede Pande bar endnu Præg af ubrudt, jern-haard Energi. Et Øjeblik foer den Tanke igennem ham, at selve Underverdenens Behersker aabenbarede sig for ham. »Jeg ser, Hr. Licentiaten har observeret, at der i Aften foregaar noget i Åbo Domkirke," sagde nu det forunderlige Væsen. „Nuvel, der er hverken Tale om Spøgelser eller Aander, men maaske turde det, der foregaar oppe hos mig, alligevel interessere." Zachris kunde i sin Forbavselse ikke tage sig 258