himmelvendte Øjne. „Hvor mange Mennesker har ikke med brændende ld stræbt efter at finde denne Ringl Selv var jeg en Tid rede til at begaa en hvilkensomhelst Forbrydelse for at komme i Besiddelse af dette Klenodie. Den har bragt mig i Galehuset, den har nødt mig til at give mig ud for død. Nu er jeg dog saa at sige kommet ud over Ringens Stadium. Jeg selv behøver den ikke mere. Jeg har nu det Hverv at overgive den til Dem." Han gjorde paa ny et Forsøg paa at tvinge den ned paa Lillefingeren, men Zachris satte sig imod det. „Egenskaberne først!" sagde han i en bestemt Tone. „Der findes ikke i hele Verden en mere værdifuld Skat end denne Ring," erklærede nu Dr. Weis med stor Højtidelighed. „Med dens Besiddelse følger Lykke i Fred og Sejr i Krig, Kærlighed, Ære og Rigdom. Den beskytter imod alt Ondt, kun maa den, der bærer den, ikke sværge falsk Ed, thi dette lammer Ringens Kraft. Naa, min Herre, vil De saa ikke idetmindste prøve, om den passer?" Han rakte Ringen hen imod ham med et Smil, der skulde være indbydende, men som fik Zachris til at gyse. „Eet Spørgsmaal endnu!" sagde han for at vinde Tid. „Hvad er Grunden til, at De først i Dag tilbyder mig Ringen? Skulde den ikke have været i mit Eje lige fra min Fødsel?" „Jo, ganske rigtigt, min Herre, men De har ikke givet os Lejlighed til det." 264