Rigdom. De er virkelig altfor vantro. Behold Ringen paa Deres Finger blot denne ene Nat, og De vil blive overtydet om dens Kraft." Zachris drog et Lettelsens Suk. Han Saa i dette sidste Forslag en Udvej til at slippe for den gamles Paagaaenhed. Et Øjeblik efter havde han truffet en Overenskomst med den lille Guldmager eller Troldmand eller hvad han nu var. Han lovede at beholde Ringen paa sin Finger denne ene Nat. Havde han bagefter ikke Lyst til at beholde den, skulde han have Ret til at give den tilbage til Domkirkeskatten. Derved vilde han efter Dr. Weis' Forsikring skaffe Finland Lykke og Fremgang i sin egen Levetid. Da dette var afgjort, blev Doktoren mere venlig og fortrolig. „Hvis jeg maa give Dem et Raad," sagde han, „saa forekommer det mig, at De bør anvende denne Nat til at lære Ringens Historie at kende. Deraf vil De have megen Nytte i Fremtiden." Da Zachris ved et Nik gav sit Bifald tilkende, trak Doktoren en stor Glaskugle frem, der syntes at være fuld af bølgende Røg, og stillede den hen foran ham. „Sæt Dem nu godt til Rette!" formanede han. „Hold Øjnene fæstet paa Kuglen der! Se, nu sætter jeg Ringen paa Fingeren. Og nu, min Herre, lader jeg Dem alene. Lad Dem ikke forstyrre af noget!" Zachris vilde til at minde ham om hans Løfte at fortælle Ringens Historie, men i det samme var den lille Mand borte, og han var alene i det 266