Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hændt ham. Han kunde ikke sige, at her var Tale
om Trolddom. Det kom altsammen fra ham selv,
ud fra helt naturlige Forudsætninger. Men nu
kunde han, takket være en uhyre forøget Kraft hos
Fantasien, se en lang Sammenhæng af
Begivenheder. Han gennemlevede Menneskealder efter
Menneskealder. Han fulgte hele Slægters Liv i
deres forskellige Medlemmer, saa Forældre dø og
Sønner tage fat. Han saa Typer og Karakterer.
Han oplevede et helt Epos, et Finners og Sven«»
skes Heltedigt.
Saadan sad han i Timevis og fulgte den lange
Kæde af Begivenheder, der udfoldede sig for hans
Øjne. Han lo og han græd, han var lyksalig og
begejstret. Han var vred og rasende. Ringens
Oplevelser forekom ham herlige, uforlignelige.
Saadan sad han endnu, da en Dør omsider gik
op, og Doktor Weis ståk Hovedet ind. „Solen er
sin Opgang nær," sagde han. „Natten er snarlig
forgangen. Hvad har De bestemt Dem til, min
Herre?"
Zachris foer op af sine Syner, forvirret som en
der drømmer. Han saa ned paa Ringen paa sin
Haand. Hans første Tanke var, at han elskede den,
at intet skulde bevæge ham til at skille sig ved den.
Han saa op paa Doktoren for at sige ham dette,
men Doktoren havde ikke ventet det Blik. Hans
Ansigt afspejlede, altfor tydeligt de Følelser, der
besjælede ham. Det udtrykte en satanisk Glæde,
et fanatisk Had, den faldne Aands Fryd ved at se
en ædel Sjæl gaa i den samme Fælde, hvori han
selv var blevet fanget.
270
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
