Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Greben af en Rædsel uden Grænse rev Zachris
Ringen af sin Finger og kastede den henad
Gulvet. Og uvilkaarlig gentog hans Læber en latinsk
Sætning, som han nylig havde hørt i Nattens
Drømme: „Vade retro, Satanas!"
I det samme skinnede Solen ind ad den smalle
Vinduesglug. I Lyset fra dens Straaler begyndte
den lille Celle ligesom at opløse sig. Hylderne
med Kolber og Retorter, Ovnen med dens
Digler, ja, selve Dr. Weis udviskedes. Zachris stod
der snart alene. Men ikke nok med det! I det
klare Solskin forsvandt selve Domkirkens vældige
Taarnmure, der nylig havde omgivet ham. Det
forekom ham, at han havde staaet og set paa en
Taage. Han følte aabent, frit Rum om sig, han
var ude i det fri. Ja, han stod endnu og støttede
sig til det samme Træ, som da Dr. Weis kom for
at hente ham ind i Kirken.
„Ikke andet end en Drøm," sagde han til sig
selv og sukkede lidt skuffet.
Men i det samme stod alle Nattens Erfaringer
klart for ham. Han blev saa glad, at han gerne
kunde have sunget, raabt højt, omfavnet den
første den bedste. „Jeg holder i min Haand et
Storværk, Stoffet til et Storværk!" raabte han. „Jeg
har Planen til et Epos i mit Hoved."
III
I det næste Brev, som Zachris sendte Emilie,
skrev han, at det var hans faste Overbevisning,
at den anden Ansøger vilde faa Embedet i Vasa.
271
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
