sine Læsere: „Se paa mig, saa vil I opdage, ^t Livet ikke behøver at være fattigt og tungt eller ublidt og raat." Det var ikke alene gennem sit Blad, han søgte at omforme det Liv, der levedes omkring ham. Han var den, der tog Initiativ til og virkede for en hel Mængde Foretagender, som nu kom i Gang i den finske Hovedstad, saasom den akademiske Læseforening, Damernes Plejeforening, den finske Kunstforening. I adskillige Aar havde han desuden været et virksomt Medlem af det finske Litteraturselskab og af Foreningen Pro fauna et flora fennica. Han støttede ivrigt alt hvad der kunde fremme hans Maal. Ogsaa blandt sine österbottniske Kammerater havde han en stor og rig Virkekreds. Genforeningen var virkelig opnaaet, og Zachris var konstitueret Kurator for hele Afdelingen indtil 1847. I den Tid viste det sig, at han havde et forbavsende godt Greb paa at tumle sine mildest talt balstyrige „Landsmænd". Han søgte at stille den ungdommelige Kraft i ædle Formaals Tjeneste, det lykkedes ham at mildne Drukkenskabsvanen ved at arrangere passende Adspredelser, ja, han dristede sig til at lægge en Dæmper paa det österbottniske Overmod ved at minde om, at man ikke skulde nøjes med at være stolt af tidligere Studentergenerationers Glans, men først og fremst søge selv at erhverve sig et godt Navn. Men den store Magt, han i Virkeligheden havde over Ungdommen, beroede den ikke i første Række paa, at den i ham saa den fødte Friheds- 278