Flammer, skrev han. Han havde i den akademiske Læseforening set Studenter sidde ganske rolig og smaasnakke eller spille Skåk, mens de nyankomne udenlandske Blade, der bragte Meddelelser om Februarrevolutionen i Frankrig, laa urørt paa Bordene. Dette kunde jo synes en meget betydningsløs Udtalelse, men Maalet var sagtens fuldt, saa den mindste Draabe bragte det til at flyde over. öster-bottningerne, der vidste med sig selv, at baade de og Studenterne i det hele taget var i højeste Grad optaget af Frihedstankens Gennembrud ude i Verden, tog det saare ilde op. De troede gerne, at Topelius havde villet gøre dem en Tjeneste ved at bilde Myndighederne ind, at de var rolige og ligegyldige; men det var dem i højeste Grad imod at blive taget i Beskyttelse paa denne Maade. Ved næste Møde i Afdelingen krævede de ham til Regnskab. En Student rejste sig og erklærede, at han efter Samraad med andre Studenterafdelinger ønskede at afæske Topelius en Forklaring. Hvad var Meningen med den Ytring i det sidste Leopoldsbrev om Studenternes Flegma? Var det hans Mening at føre Myndighederne paa Vildspor? Han vidste dog bedre end nogen anden, at alle Studenter var stærkt politisk interesserede. Det ser ud, som om Angrebet traf Topelius ganske uforberedt. Han, der ellers saa tydelig følte, hvad der laa i Luften, havde ikke haft nogen Mistanke. Han havde ingenting kunnet læse i Blikke og Miner. 281