Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SANGE TIL LYSET
Der kan være Tider, hvor man har maattet
pleje en syg Ven. Da har man udstaaet megen
Bekymring, har maattet give Afkald paa Søvn og
Magelighed; maaske man har været saa træt, at man
var nær ved at segne, men bagefter har man
alligevel sagt til sig selv: „Det var en god Tid, en
lykkelig Tid. Da savnede man mig, naar jeg gik,
og var glad, naar jeg kom igen. Da gjorde jeg
<javn, da formaaede mine Ord at trøste og
opmuntre. Jeg ved ikke, hvor jeg fik Kræfterne fra
til at gøre det, jeg gjorde, men det gik."
Noget i den Retning følte sikkert Zachris
Topelius ved Tanken om de Aar, der fulgte efter
1848. De var fulde af Bekymring og Uro, af et
næsten overmenneskeligt Arbejde; men hans Sang
og hele hans Forfatterskab skænkede i de Tider
hans Landsmænd Trøst og Glæde, og ved
Bevidstheden derom voksede hans Kræfter paa en
Maade, som han vel næppe kunde have tænkt sig.
Han følte en uudtømmelig Rigdom i sig. Senere
regnede han vistnok disse Aar for de lykkeligste
i sit Liv.
Havde 1848 været Foraarsstormens Aar, saa
J>lev 1849 °g de fire følgende Aar Efteraarsmør-
Bt Eventyr 19
289
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
