Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Du har værnet Lysets Gerning," tilraabte han
ham, „saa længe Dagen gryer, vil vi bevare dig
i taknemlig Erindring."
Kun en kort Stunds klar Himmel! Snart trak
Skyerne sammen igen. De onde Rygter fyldte sta*
dig Sindene med Uro.
For Zachris Topelius stod Magten mod Øst
som en tordensvanger Sky. Han syntes, han kunde
se den komme nærmere og nærmere. Snart havde
man den lige over Hovedet, snart vilde den udlade
sit Indhold, kvæle alt Liv og udbrede Nat og
Dødskulde. Derfor skrev han næppe et eneste
Digt i disse Aar, hvor han ikke udtalte sin
Rædsel for Mørket og anraabte Lysets Magter om
Hjælp.
Zachris og Emilie havde haft en højt elsket lille
Søn, der i Sommeren 1850 var død paa
Kudd-næs af Skarlagensfeber. Da Zachris som
sædvanlig næste Sommer var hjemme hos sin Moder, gik
han ofte ud til Graven paa Kirkegaarden, hvor
nu hans Fader og hans Søn slumrede Side om
Side.
Der sad han en Aften i stille Betragtning. Nu
syntes han, at han bedre end nogensinde før kunde
forstaa sin Fader og den store Kærlighed* denne
havde haft til ham. Faderen havde i Sønnen set
den, der skulde fortsætte hans Gerning. Under
den lammende Sygdom havde den Tanke trøstet
ham, at han opdrog en Tjener og en Hjælper for
sit Folk.
Zachris syntes i dette Øjeblik, at hans Fader
havde været meget lykkelig. Han, der nu stod ved
293
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
