Man skulde synes, at Zachris havde Ret til at sige det samme om sig selv. Finlands Hjerte bankede visselig i hans Bryst. Hver Gang han tog Ordet, fik han til Svar, at netop det vilde de alle gerne have sagt, hvis de blot havde kunnet. In-gen regnede ham for en stor Digter, men man begyndte at elske ham som den, der fremfor alle andre formaaede at trøste og opmuntre. Om Efteraaret faldt Slaget. De ny Statuter blev bekendtgjort. Den filosofiske Lærestol, som Kejseren ansaa for specielt farlig, var inddraget. Studenterne fik ikke Lov at beholde den gamle Inddeling efter Landskaber, men skulde samles efter deres respektive Fakulteter. I alle Foranstaltninger sporede man Ønsket om at gøre Universitetet til en blot og bar Fortsættelse af Gymnasiet,, til en ufri, russisk Højskole. Cygnæus skrev under det første Indtryk et Digt, som han kaldte Efteraarets Sejr. Men nu da det værste var sket, følte Topelius stærkere end nogensinde, at det ikke var Tid til Klage, men til at vise Mod og Kraft. Han svarede med et Digt, som han kaldte Efteraarets Afmagt. Ulykken er ikke evig, sagde han. Kun den fortabes, som sig selv fortaber. Den Kraft, som atter kornbeklædte Polen, skal bryde Høstens Magt, som nu vor Angest skaberr og naar dens Tid er kommen, skinner Solen. Men endnu i lang Tid skinnede der dog ingen Sol. Efteraaret rugede over Landet. Den öster-bottniske Afdeling, der nu skulde opløses, fejrede 296