RINGEN I Zachris Topelius* Hjerne var der et aflaaset Værelse, hvor han gemte sit dyreste Klenodie, sit store Epos, Heltedigtet, der skulde gøre hans Navn udødeligt. Aldrig laante han Skattene fra dette Lønkammer ud til Hverdagsbrug i Bladet. Ingen maatte i det hele taget saa meget som ane dets Tilværelse, før det Værk, som der blev formet og udsmykket, var færdigt og kunde sendes ud blandt Menneskene. I alle de ensomme Timer, som Zachris kunde skaffe sig, beskæftigede han sig med Ringens Historie. Han tog den frem til Beskuelse, frydede sig over den, fortalte den om og om igen for sig selv og følte med bestandig større Sikkerhed, at dersom det lykkedes ham at gengive den saadan, som den levede i hans eget Indre, saa vilde den blive en Glædeskilde for hele hans Folk. I flere hundrede Aar havde et Helgenbillede i Nådendal Kloster i Finland ejet den mægtige Talisman. Men i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede blev den stjaalet fra Klostret af en Mand, der var kyndig i finsk Trolddom, og denne Heksemester havde senere skænket den til en Bondepige, der havde plejet ham i hans sidste Sygdom. 300