Saa snart den unge Pige havde sat Ringen paa sin Finger, begyndte hendes Liv at tage en eventyrlig Vending. Hun var Datter af den mægtige Storbonde, Aron Bertila, der havde kæmpet med i de finske Bondeoprør i Slutningen af det forrige Aarhundrede, som havde til Formaal at befri Landet for Adlens Tryk og Udsugeiser og give det ind under Kongens umiddelbare Styrelse. Kronen havde ogsaa belønnet Bertila og skænket ham fire Gaarde i Storkyro, den frugtbareste Del af österbotten. Men den finske Bondes Ærgerrighed var ingenlunde tilfredsstillet hermed. Det varede ikke længe, før han begærede, at den svenske Konge skulde optage hans Datter, Meri, blandt Dronningens Terner. Ogsaa dette Ønske blev opfyldt, og nu ventede han ganske sikkert, at Kongens ældste Søn, den unge, ridderlige Gustav Adolf, skulde faa hans skønne Datter kær og med Tiden gøre hende til sin Dronning, ligesom Kong Erik den fjortende nogle Aartier i Forvejen havde ladet den smukke Korporalsdatter Karin Månsdatter, bestige Sveriges Trone. Saasom den unge Meri Bertila ikke alene var skøn, men ogsaa ejede Lykkeringen, saa det i Begyndelsen ud, som om hendes Faders Beregning skulde slaa til. Gustav Adolf, der havde fulgt sin Fader paa Sveriges Trone, optændtes af en heftig Lidenskab for hende, ved Hoffet begyndte man allerede at forudse og frygte hendes Ophøjelse, men da voldte hun selv sin Undergang. Da den unge Konge skulde drage ud i den polske Krig, tog 301