den unge Pige, der elskede ham varmt, Ringen af sin Finger og gav ham den, for at den skulde beskytte hans Liv mod enhver Fare. Hermed var hendes Lykkes Dage forbi. Mens Gustav Adolf var i Felten, blev hun sendt hjem til Finland, og da Kongen kom tilbage fra Krigen, syntes han at have glemt hende. Hjemme hos sin Fader fristede hun onde Dage, hun, der ikke havde naaet at blive Dronning. Kort efter sin Hjemkomst fødte hun et Barn, men Aron Bertila magede det saadan, at kun en trofast gammel Mand fik det at vide. Han udgav Barnet for at være hans og hans Hustrus, og Meri maatte aldrig nævne for sin Søn, hverken at hun var hans Moder, eller hvem der var hans rette Fader. Da det ikke var lykkedes den stolte finske Bondekonge at sætte Sveriges Krone paa sin Datters* Hoved, begyndte han at pønse paa, om den ikke kunde komme til at smykke hans Dattersøns. Da Drengen var tolv Aar gammel, sendte han ham over til Sverige og lod ham opdrage der som en ung Adelsmand. Aldrig saa snart var han voksen, før han blev sendt ud i den tyske Krig, for at han skulde kæmpe under Gustav Adolf selv. Og endnu engang tegnede det til, at den gamle skulde se sine Planer gaa i Opfyldelse. I Slaget ved Brei-tenfeld udførte den unge Gustav Bertila, eller Bertel som han fra nu af kaldte sig, en glimrende Bedrift, og da Kampen var endt, vilde Kongen belønne ham ved at ophøje ham i Adelsstanden. Men da overrakte den unge Mand ham et Brev fra Aron Bertila. I Brevet lod den gamle Mand 302