midt under Samtalen opdaget, at hendes Skriftefader var skjult i Stuen med en Dolk under Kappen. Da harmedes Gustav Adolf. Han befalede, at Skriftefaderen skulde kastes i Fængsel, og at den skønne unge Pige skulde sendes til Finland, til Korsholm Slot, for at opdrages af den strenge Fru Märta, som raadede der. Men alt dette havde til Følge, at den gamle Bertilas Planer mislykkedes. Kongen troede, at den unge Bertel havde ladet sig bedaare af den skønne Fange; han ønskede ikke længer at have ham i sin Nærhed og sendte ham tilbage til Stålhandskes Dragoner. Kongen havde ogsaa • forsaavidt Ret, som Bertel elskede Regina, men det var naturligvis en uretfærdig Mistanke, at han skulde have nogen Del i den jesuitiske Skriftefaders Mordforsøg. Regina blev virkelig sendt til Finland og anbragt paa Korsholm, mens Bertel ved Lech og ved Nürnberg gjorde sit Bedste for at genvinde Kongens Gunst. Der kom dog ingen Forsoning i Stand, men Natten før Slaget ved Lützen mindedes Kongen sin Søn. Han fortalte hans Historie til Hertug Bernhard af Weimar og paalagde denne, hvis der næste Dag skulde vederfares Kongen noget menneskeligt, da at give Sønnen en lille Ring af Kobber, som Kongen betroede til hans Varetægt. Dagen efter faldt Gustav Adolf, men Hertug Bernhard, der havde hans Ring i Forvaring, førte hans Hær til Sejr. Da Hertugen imidlertid ikke kendte Ringens store Værd, tog han ikke Vare paa den, men den 304