blev stjaalet af den Jesuit, der havde stræbt Kongen efter Livet. Og næppe var Ringen kommet over paa den papistiske Side, før de kejserlige Tropper vandt Slaget ved Nördlingen og lik Held til omtrent at jage Svenskerne ud af Tyskland. Den dristige og højtbegavede Jesuit, der havde stjaalet Ringen, troede nu Øjeblikket kommet til at bringe hele Norden tilbage under Pavens Magt. Derfor begav han sig til Finland, forklædt som omrejsende Kvaksalver, tog paa Vejen ind paa Korsholm, befriede sit skønne Skriftebarn af Fangenskabet og tog hende derefter med sig til Fæstningen Kajaneborg, hvor Sveriges store Historieskriver, Johannes Messenius sad fangen som mistænkt for papistiske Anslag. Det havde nær lykkedes Jesuiten at overtale ham til at forfalske sin Historie paa en Maade, der vilde have været meget fordelagtig for Modreformationen, men Messenius' tapre Hustru kuldkastede hans Planer. Dette vilde vel næppe være lykkedes hende, dersom ikke Jesuiten omtrent paa samme Tid havde aflagt falsk Ed, hvad der altsaa svækkede Ringens Magt. Kort efter indtraf ogsaa den unge Bertel, der nu var Adelsmand og bar Navnet Bertelsköld, til Kajaneborg, og da Jesuiterpateren flygtede for ham, druknede han i Uleå Elv. Paterens Lig blev fundet; det havde om Halsen en Snor, hvori der hang en lille Kobberring, og nu tog Bertelsköld Ringen til sig som retmæssig erhvervet Gods. Her oppe paa Kajaneborg bejlede han til Regina, som han efter tusinde Eventyr havde opsporet, og det falder af Et Eventyr 20 305