Nat i Åbo set meget mere af dens Oplevelser. Han havde fulgt dem gennem Sveriges Storhedstid helt op til Karl den tolvtes ulykkelige Dage: Han havde set Ringens Virkninger mellem Frihedstidens Partimænd, lige til den i Gustav den tredjes Eje hjalp denne til hans første heldige Revolution. Og paa samme Tid havde han set Samfundsklassernes Kamp, Krigens Ære og Elendighed, Misvækst og Farsoter, Genrejsning og ny Fald, Eventyr og Omvæltninger af alle Slags. Halvt blændet af sit herlige Syn havde han i Begyndelsen troet, at han ikke behøvede andet end slet og ret at nedskrive, hvad han havde oplevet. Men det blev ham efterhaanden klart, at der krævedes et langt større Arbejde. Læseren, der ikke saa Begivenhederne for sine Øjne, maatte have Forklaringer, Beskrivelser, Oplysninger i Tusindvis. Heller ikke var det ham endnu klart, hvad Form han skulde give Digterværket. De Forsøg, han gjorde, svarede ikke til det Billede, han gemte i sin Erindring. Interessen, Fortryllelsen manglede. Han indsaa, at han endnu ikke var Opgaven voksen. Han, hvis Tid var splittet mellem tusinde forskellige Ting, kunde heller ikke samle sig helt om dette store Værk. Men heldigvis var hans Virksomhed baade som Redaktør og som Lærer af den Beskaffenhed, at hans Kræfter udvikledes, at han saa at sige blev opdraget til den store Opgave. Børnene og Bladets Læsere havde samme Skræk for det langtrukne. 20* SO?