I Åbo levede der i det attende Aarhundrede en fattig Student, Isak Alanus, der spiste Naadsens-brød hos sin Slægtning, Borgmester Merthen og trofast og ærbødigt elskede Borgmesterens skønne Datter Eva. Denne Eva, som var den smukkeste og bedst begavede unge Pige i hele Åbo, behandlede Isak som en Broder, men hun omgikkes med altfor store Planer til at ville knytte sig til en forlæst Student. Det var i hendes Barndom blevet spaaet hende, at hun skulde blive gift med jen mægtig Mand; hun drømte om et Liv i de højeste Kredse, hun vilde være Fyrstinde, Dronning. Da hun opdagede, at Isak Alanus elskede hende, befalede hun ham at drage ud i Verden og udføre .store og glimrende Bedrifter. Naar han da engang kom tilbage, mægtig og berømt, saa vilde hun blive hans. Den undselige og kejtede Student følte ikke den Art Kraft i sin Sjæl, saa han formaaede at følge hendes Bud. Den eneste Trøst, han havde, var den, at Eva Merthen gav alle sine Bejlere samme Svar. Hun sagde til alle, der nærmede sig hende med Elskovsord: „Drag udi Bliv en Helt, bliv Kongers Ligemand, saa skal jeg skænke Dem min Haand." Mens den unge Pige endnu levede i sine store Drømme, opstod Krigen 1740. Svenskerne blev alle Vegne slaaet tilbage af Russerne. Åbo blev indtaget, og Anføreren for den russiske Hær, den skotske General, Jakob Keith, opslog sit Hovedkvarter der. Isak Alanus flygtede fra Byen under denne 325