MANDEN FRA GADEN I Foraaret 1854 var Topelius omtrent i samme Sindstilstand som i den Tid, da han første Gang søgte Lektorembedet i Vasa. Ogsaa nu gik han og haabede paa, at en elskværdig Mand skulde komme hen til ham paa Gaden, slaa han; paa Skulderen og sige: „Jeg har lagt Mærke til Deres Virksomhed som Redaktør og Forfatter. Det vilde være Skade, om De skulde begrave Dem i en Provinsby. Jeg skal sørge for, at De kan blive i Helsingfors." Det var en Ulykke, at han nogensinde havde tænkt paa at søge en Lektorstilling, men i Foraaret 1850 havde han maattet tage sin Afsked fra Helsingfors Lyceum, og fra den Tid af havde alle hans Venner med hans kloge Moder i Spidsen talt om, at hans Stilling rigtignok var meget usikker. Bladet kunde naarsomhelst blive forbudt ligesom Saima, og saa havde han jo absolut ingenting at leve af. Ja, Fru Topelius glemte jo ikke, at han ogsaa fortjente lidt ved sine Bøger. For Ljungblommor havde han faaet hele 50 Rubler og for hvert af de smaa Hæfter Eventyr henimod 75. Det var jo tilstrækkeligt til Naalepenge til Emilie og til Tobak til ham selv, men han kun- 316