Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de da ikke tænke paa at forsørge Hustru og Børn
med de Indtægter. Der var ogsaa noget, der hed
Anciennetet. Den mistede han, naar han gik om,
løs og ledig som nu, og til sidst vilde det blive
ganske umuligt for ham at faa noget Embede, fordi
alle andre var mere velmeriterede end han. Og
der var ogsaa noget, der hed Pension. Det fik han
heller ingenting af under de nuværende Forhold.
Hvad skulde der blive af ham og Emilie paa deres
gamle Dage?
Fru Topelius og Vennerne prædikede saa meget
og saa længe, at han i Sommeren 1850 virkelig
Sfjgte Lektorembedet i Historie i Åbo, som
dengang var ledigt. Naturligvis nærede han det
hemmelige Haab paa en eller anden Maade at slippe
for det, og ganske som for fem Aar siden samlede
han sine lyriske Smaastykker og udgav et lille Bind
Digte for at se, om det ikke kunde bringe Hjælp.
Men af en eller anden Grund havde han undladt
at medtage flere af sine bedste og kraftigste
Digte, saa han kom ikke til at tage sig rigtigt ud til
sin Fordel. Den lille Digtsamling fik derfor
omtrent samme Modtagelse som den tidligere. Den
hjalp hverken paa hans Affærer eller paa hans
Anseelse.
De Magter, der styrede hans Skæbne, syntes
imidlertid ikke at ønske, at han skulde forlade
Hovedstaden. Da Embedet i Åbo i 1851 blev
besat, var det ikke ham, men en anden Ansøger,
Lektor Renvall i Vasa, der fik det.
Men derved blev altsaa Lektoratet i Historie
i Vasa ledigt, og Topelius søgte nu det.
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
