Var der i Jakobstad et eneste Menneske, der interesserede sig for hvad han skrev? Vilde han ikke blive ligegyldig og sløv, naar han ikke længer levede i Begivenhedernes Midtpunkt? Hans gamle Moder var den eneste, der var tilfreds. „Min egen kæreste Zache," skrev hun, „tænk paa, at nu kan du komme hjem baade til Jul, Paaske, Pinse, St. Hansdag og Mikkelsdag!" Nu skulde han fiske i Elven og blive „Garnkonge" ved Heltfiskeriet, ligesom da han var Dreng. Og en Gang imellem kunde han nok faa Tid til at sende et eller andet Aandsprodukt ud i Verden ligesom Runeberg gjorde i Borgå. Og maaske en fast og rolig Virksomhed i det lille Jakobstad, hvor han med Guds Hjælp var beskyttet imod Egenkærlighed og Hovmod, netop var hvad han trængte til, nu da han havde haft Lykken i den Grad med sig. Men hvor god en Søn Zachris end var, saa kunde han ikke lade være at sørge over at skulle forlade Helsingfors. Og nu tegnede det ovenikø-bet til, at store Begivenheder var forestaaende. Rusland kom i Efteraaret 1853 1 Krig med Tyrkiet, og mange Tegn tydede paa, at Vestmagterne, England og Frankrig, vilde tage Del i Krigen paa Tyrkiets Side. Under Indflydelse af Krigen begyndte Pressetvangen at lettes lidt. Men Topelius, han skulde nu i denne bevægede Tid opgive sit Blad og drage til van Diemens Land! Hvor var den Mand, han drømte om at møde paa Gaden, og som skulde sige de trøstende Ord til ham? Han saa sig bestandig om efter ham 320