skændtes om det var hensigtsmæssigt indrettet eller ej. Den ene vilde have Jerntag, den anden vilde have Paptag. Den ene vilde have et Plankeværk ind imod Nabogaarden, den anden vilde slaa Gaardene sammen. Den ene fandt Vinduerne for smaa, den anden paastod, at Kakkelovnene røg. Der var mange Ting, de vilde have anderledes, men ingen af dem vilde sælge Huset." Mens Zachris skrev dette, hørte han gennem det aabne Vindue listende Trin og dæmpede Stemmer. Han var dog altfor optaget af sit Arbejde til at se efter, hvad det betød. „En Dag opstod der en stor Ildebrand i Byen, og de to, der boede i samme Hus, saa Ilden tage fat i Træværket. Hvad gjorde de saa? Den ene betænkte sig ikke et Øjeblik, men gik sammen med dem, der arbejdede paa og ønskede at redde Huset. Den anden gav sig til at disputere, først om hvordan Ilden var opstaaet, derpaa om Husets forskellige Mangler, til sidst om, hvorvidt Ilden egentlig gjorde Skade, om den ikke snarere gjorde Gavn, og om, hvor umuligt det var, at det Hus kunde brænde, om ogsaa Byen brændte. Hvem af de to handlede ædelt? Hvem af de to handlede klogt?" Den skrivende foer sammen, han havde nær tabt Pennen. En skarp Piben skar gennem Luften, og umiddelbart efter fulgte et forfærdeligt Spektakel. Der blev trommet paa Grydelaag, pebet i Nøgler, spillet paa Redekam. Alt hvad der kunde pibe, skrige og hvine var taget i Brug og fremkaldte en øredøvende Larm. 328