Topelius lagde Pennen fra sig et Øjeblik, men tog den straks igen. En Pibekoncert uden for hans Vinduer! Det var sandelig nødvendigt, at han forsvarede sig efter bedste Evne. „Hvis din Moder bliver mishandlet ved Siden af dig, hvad bryder du dig da om, at den Haand, der slaar hende, maaske er din bedste Vens? — er du ikke alligevel rede til at hugge den Haand af ? Og om den Haand, der frelste hende fra Undergang, end var din bitreste Fjendes, hvad bryder du dig om det ? — er du ikke rede til alligevel at trykke den Haand og kalde den en Vens og en Redningsmands Haand?" Han holdt inde et Øjeblik og lyttede til Spektaklet. Hvis Folk nu vilde læse dette med lidt Eftertanke, saa vilde de jo se, at han kaldte Rusland for sin bitreste Fjende og Vestmagterne for sin bedste Ven. Han vilde dog ikke have, nogen skulde tro, at han ikke holdt fast ved sin Misbilligelse af Englands Handlemaade. Derfor fortsatte han: „Eller hvem er den Mand, som, naar hans Fader bliver overfaldet i Skoven af Røvere, siger til dem: jeg har den og den Anskuelse, saa Gud give jer Held og Lykke, kære Røvere!" Han holdt igen op at skrive. Larmen var saa skærende og pinagtig, at han ikke kunde holde sine Tanker samlede. Han lagde Pennen fra sig og lænede sig tilbage i Stolen. Han kunde umulig bestille noget, før det behagede Studenterne at holde op med det Spektakel. Han smilede ved Tanken om, at han selv mere 329