det maatte ikke polemisere mod Helsingfors Tid-ningar. En værre Bjørnetjeneste kunde Censuren ikke have gjort Topelius. Havde den næret lumske Planer om at styrte ham, kunde den ikke have valgt et tjenligere Middel. Nu vidste Morgonbladet, hvad det havde at holde sig til. Der var ikke længer Tvivl om, at Topelius blev protegeret paa højere Steder. Rygtet kom ikke paa Tryk, men det gik mundtlig fra Mand til Mand. Topelius stod i Regeringens Sold. Han var købt med Professorgagen. Det var sikkert og vist. Censurkomiteen havde forbudt alle andre Blade at polemisere imod ham. Rygtet naaede ogsaa Zachris. Han tog imod det, som imod alt andet i denne Tid, i stille Underkastelse. Det maatte saa være. Han prøvede ikke mere paa at forsvare sig. Og han gik sin egen Vej, uden at vige til Side, hverken til højre eller venstre. IV Det ser ud, som om det var Zachris en Nydelse at dreje Kniven om i Saaret for at vise, at han ikke følte Smerten. Den Sommer rejste han saaledes ikke til Kuddnäs, men lejede nogle Værelser i Humlevik i Nærheden af Hovedstaden. I öster-botten vilde han have fundet Ro. Der havde han Befolkningen paa sin Side. Der var ingen, som troede, at Doktorens Søn fra Kuddnäs havde solgt sig til Russeren. Men denne Lise undte han ikke 336