Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved at tilgive dem, der forfulgte ham. Martyriet
var hans Ære; jo flere Plageaander, jo større
Hæder overfor det frelste Fædreland.
Var det fordi Finland ikke længer var i Fare,
at den Spændstighed var borte, som hidtil havde
holdt ham oppe? Nu følte han Smerten af sine
Lidelser, nu laa hele Ydmygelsens Tryk over ham.
Hah sagde den ene Gang efter den anden til sig
selv: „Hvor jeg har lidt, hvor jeg dog har lidt I"
Og samtidig blev han grebet af Vrede over
Menneskenes Ondskab og Grusomhed. Et
forfærdeligt Skuespil oprullede sig for ham. Han vred
sine Hænder, som han gik der. „Hvor er min
Rosenhave?" udbrød han. „Hvor skal jeg nogensinde
mere kunne tro paa den, arbejde for den?"
Han tvivlede paa alt. Hvad nyttede alt
Arbejde? Menneskene var raa og onde. Det bedste, man
kunde sige om dem var, at de ikke vidste hvad de
gjorde.
„Hvor jeg har lidt I" udbrød han. „Hvor de
har ladet mig lidel Har ikke deres Foragt hvilet
paa mig som Islænker? De har ladet mig fryse saa
forfærdeligt. Det er derfor, jeg nu ingenting
magter."
„Hvor skal jeg kunne skrive en Foraarssang?
Deres haarde Hjerters Kulde har nedsænket mig
i Magtesløshed. Jeg er frossen, forstenet."
Han følte, at denne Tilstand af Svaghed, af
Nedtrykthed, som han havde lidt under i nogle
Uger, var en stor Fare. Han maatte vinde sit
Livsmod tilbage, sit Haab, sin Tro paa
Menneskene, ellers gik han til Grunde.
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
