offentlig frem. „Han trak sig sky tilbage for sin Berømmelse." Han, der ved sit statelige Ydre og hele sin aandsbaarne Personlighed syntes selvskreven til Landets aandelige Fører, kunde aldrig have bekvemmet sig til at indtage denne Stilling. Det blev hans tro og beundrende Discipel, Manden med det ubetydelige Ydre, der tog den Kappe op, som den anden lod ligge. Han stod sikkert i sine sidste Aar for sine Landsmænd som en god Husaand, en Skytsengel; de vilde have ham med overalt, hans Medvirken bragte Lykke. De var glade over, at han var til, de anede, at Finlands Velfærd paa en eller anden Maade hang sammen med, at han levede iblandt dem. For alle os, som var med i de Tiders Liv, syntes den gamle Mand paa Björkudden at leve i en vidunderlig og fortryllet Verden. Det var lykkedes ham at omskabe alle, der kom i Nærheden af ham, saa de lagde al Haardhed a f og kun viste ham Mildhed og Kærlighed. I sit eget Land, i vort Land, i hele Norden havde han kun Venner. Forsaavidt som det er muligt for Mennesker at dømme om den Slags Ting, skulde man tro, at han le vede i en Fredens og Glædens Rosenhave. Men var det nok for ham, at han paa denne Maade havde kunnet skabe et fredlyst Omraade om sig selv? Var det dette, han i sin Ungdoms Drømme havde stræbt efter? Nej, visselig ikke. Hvad han ønskede og begærede, for sit eget Land og for vort Land og for alle Riger paa Jorden, det var, at de skulde befolkes af Mennesker, som lige fra Livets Begyn- 358