Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marquards Bæger - II. En mørk Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Sorg, og denne sidste er den tungeste. Vor Datter er
borte, hun er flygtet og har efterladt dette Brev, fire
Linier, hvori hun tager Afsked med os for bestandig."
Marquard syntes at forstenes ved disse Ord, en
navnlos Smerte gjennemfoer ham, hans forvildede Blik
soer fra Ingeborg til Erland. Begge tav; i deres soen-
kede Aasyn, som syntes at frygte for at mode hans,
loeste han Bekroeftelsen af sin Ulykke.
„Flygtet!" gjentog han med en klanglos Stemme,
min Datter, Marquard Tranes Datter flygtet Med
hvem?"
„Loes selv, hvad hun skriver i sit Brev "
Fruen leverede ham et Papir, den gamle Adels-
mand aabnede det og loeste:
„Jeg vil, at I kun skulle have Lov til at
forbande m ig, derfor dolger jeg hans Navn. Kun
dette endnu: — taften er jeg hans oegteviede Hu-
stru for Gud og Mennesker."
„Men hvem er han dog, dette Menneske?" raabte
Marquard. „Hvem er han og hvorfor har I saaloenge
ladet mig voere uvidende om min Ulykke?"
Ingeborg og Erland svarede ikke.
„En Adelsmand maa det dog idetmindste voere,"
vedblev Faderen nogle Oieblikke efter, som om han med
denne Tro sogte at berolige sig selv. „ I vide vist hans
Navn, stig mig, jeg beder Jer saa bonligt, er det en
Adelig? — hvorfor tie I? — Tal, min Son; jeg be-
faler Dig det."
„Det er en Borgerlig," svarede Erland nolende.
„Nei, nei! Vi vide endnu intet bestemt," tilfoiede
Ingeborg, da hun saae den Virkning, det sidste Ord
ovede paa Manden, „vi have kun en Formodning."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
