Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Pranger - II. Bevis paa Spaadomskunstens Paalidelighed - III. Krostedet i Roest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit kjcrre Barn, det skulde vi have gjort for lang
Tid siden."
„Hvad bryder jeg mig om den gamle Greve,"
svarede Julie, „jeg vil gaae til Endrupholm, for at
tale med Grev Peter, for at se ham endnu engang, for
jeg ophorer at voere hans, det vil sige, for jeg ophorer
at leve."
III.
K r o s t e d e t i R o e s t .
^’en noeste Morgen var en af disse blide Foraars-
dage, hvori Naturen ikke synes at have nogen S ol eller
Himmel, siden et tykt, graaligt Tceppe, kaldet Taage,
indhyller enhver Gjenstand, tilintetgjor de fremspirende
Knopper paa Trceer og Planter, hoemmer det begyndte
og vaagnende Liv i Naturen og det vaagnede Haab hos
Mennesket, om igjen at komme til at nyde lidt frisk
Luft og Solvarme.
Saaledes begyndte Morgenen; Dagen antog en
bestemtere Karakter, den kolde Taage oploste sig i en
mild og toet Regn, udentvivl meget frugtbar og vel-
gjorende, hvis man ikke noesten uafbrudt i de sidste tre
Maaneder havde sukket under den samme vaade og
frugtbare Velsignelse.
Det var denne Dag, Julie havde bestemt til sin
Reise til Endrupholm. Hun forlod Hjemmet om Mor-
genen tidlig, loenge for Faderen vaagnede, ledsaget af
Herrcmomd. i o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
