Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
„H v a d !" udbrod den gamle M and med et henrykt
B lik, og et nyt L iv syntes at gjennemstromme ham;
„m in S on, siger De? De har ta lt med Johan? Jeg
har ikke seet det mindste t il ham endnu, og det er dog
saa loenge siden han sidst var hjemme; men han maa
jo ogsaa passe sine Forretninger, han kommer nok, jeg
veed, han lcenges efter sin gamle Fader. Fortcel mig da
lid t om ham, B a rn ! hvad sagde han t il Dem? var han
munter, var han friff? spurgte han ikke om m ig?"
„ J o !" svarede Emma med et venligt B lik paa
Oldingen, „han talte meget og loenge om Dem, han
troede at komme hertil idag, jeg begriber ikke, hvad der
kan have opholdt ham?"
„Jo h an er en god S o n !" vedblev den Gamle,
som om han blot talte med sig selv, „de fleste af m it
Livs Gloeder har Tiden fo rt bort med sig, alle dem,
jeg har tilbage, knytte sig til ham. O g I kjende ham
jo, Pigeborn! han var Eders Kjoerest, medens I var
m indre; han er smuk, han indtager alle, det have Folk
fo rta lt mig, men Folk veed ikke, at han er en kjoerlig
S on, der ikke kjender noget O ffer for at gloede sin
gamle Fader."
„H vorfor kommer han da ikke?" gjentog Emma
heftig.
„D e t veed jeg ikke!" svarede Gordon, „men jeg er
fornoiet ved at kunne vente ham. T il han blev kon-
firmeret, har han adlydt alt hvad jeg bad ham om, han
giorde intet uden at sporge mig tilraads; nu lader jeg
ham skjotte sig selv, jeg har loert ham at frygte sin Gud,
det veed jeg han gjo r; engang spurgte jeg ham, hvad
der kunde gjore ham Landlivet nede paa Rosenvold saa
interessant, og hvorfor han ikke heller blev hjemme hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>