- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 14. Reisende /
125

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Hvad stal jeg kunne sige D ig , som D u ikke allerede
veed? Det er kun Alderdom, der er istand til at forklare
Lidenskaberne, i min Alder foler man dem blot."
„T a l alligevel," svarede hun sorglos og sikker, „jeg
v il forsiaa D ig. Sandheden har sin egen Rost ligesom
Smerten, ligesom S torm og Torden."
„ J a ! jeg har loengtes efter D ig ," vedblev han med
en Stemme, som i Begyndelsen lod usikker og fljcelvende,
men efterhaanden tiltog i Styrke, Rigdom og Kraft, lige-
som de store Floder, der voxe, idet de lobe fremad. „ I
den lange T id, jeg var borte, har jeg sogt D ig i alt,
i Nattens Stjerner, i den sollyse Morgen, i Poesiens
og Musikens Verden, og jeg sandt D ig i alt, fordi
M indet kun behover en Tone, et Solgran, en D u ft til
Noering. Medens jeg var borte, har jeg gjenkaldt mig
ethvert venligt Ord, ethvert af dine Kjcertegn, der som en
Straale gjennemstrommede m it Vcesen, dit uudgrundelige
B lik , din Stemme, din Gang, de gracieuse Bevoegelser
af dine smaa og blode Hoender, alt gjenspeilede sig i
m in Erindring. Hvad skal jeg vel fortoelle mere? det
er ikke noer saa svoert at fole Kjoerlighed som at forklare
den. Jeg elsker D ig , og jeg tilbeder D ig . D et er alt,
hvad jeg veed at sige."
„J a , og det har D u ovenikjobet sagt mig fo r,"
svarede hun leende.
„N u vel! saa lad da denne Sandhed een Gang
naa fra dine Oren t il dit Hjerte."
„T a l videre, m in V e n !" udbrod hun og lagde sit
Hoved op til hans Kind. „Je g lytter til det, D u siger,
med Andagt og Opmærksomhed."
„D u spoger, nu som bestandig for. D u begriber
da ikke, hvad jeg har lidt, siden jeg modtog dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/14/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free