Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 8. marts 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi skal tage endel exempler i flæng:
Hi
No. 7
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Vi maa tilstaa, at vi ikke forstaar, hvorledes
«Dagbl.», byggende paa de citerede udtalelser, har
kunnet føre i pennen en række ankeposter, hvis fuld
stændige mangel paa berettigelse af sig selv maa springe
endog den mindre opmærksomrae læser i øinene.
talelser. Der findes ikke en tøddel, vi ønsker uskrevet,
og vi tror ikke, nogen upartisk dommer deri vil finde
bevis for «Dagbl.s» beskyldning mod os.
Naar vi peger paa det lidet tiltalende i, at tele
grafdirektør Rasmussen fremtvinger en forhøielse af
sin egen løn, medens han nedsætter lønsvilkaarene for
telegrafistinderne, saa er det efter «Dagbl.s» mening
«personlig» hadskhed.
Var «Dagbl.s» her omhandlede artikler tilblevne
i telegrafdirektørens bureau og ikke forfattede i redak
tionens kontorer, kunde vi paa et vis have forstaaet
den i disse artikler tilsynekomne mangel paa evne til
at skjelne mellem uforbeholden kritik og hadskhed
endog personlig hadskhed.
Naar vi protesterer mod en offentlig administrations
hemmelighedskræmmeri, hvor det gjælder oplysninger
af interesse for almenheden, personlig hadskhed. (Det er sandt: ogsaa den ulykkelige «rigspels»
maa holde for i angrebet paa os; vi har ofret den
for megen plads. «Dagbl.» er bekymret for vort
spalterum. Vi raader kun over 6 tospaltede sider i
hvert no. hvoraf 1 ä i side til «Telefon- og Tele
graf-Tidende» ; da har vi, mener «Dagbl.», ikke havt
raad til at ofre «rigspelsen» omtale i hele 7 syv
paa hinanden følgende numere. Det var forresten ikke
saa farligt. Fraregnet en lidt længere petitnotis, som
svar paa et løierligt inserat i «Dagbl.», optog «rigs
pelsen» in alles 15,5 cm. Netop dobbelt saameget spalte
rum som «Dagbl.» har ofret paa den i sit svar til os.
Naar vi hævder nødvendighéden af kontrol for
at sikre mod, at store værdier bortskusles til unytte
stofthingets jernbanekomité har fremholdt ganske
den samme opfatning ved at motionere om oprettelse
af en teknisk kontrol for telegrafvæsenet —, saa er
det fra vor side hadskhed, personlig hadskhed.
Naar vi anker over, at telegrafdirektør Rasmussen
systematisk har holdt Norge udenfor den internationale
telefonstatistik, skjønt vort land paa dette omraade
indtager en fremskudt plads mellem nationerne
Er det nu forresten egentlig «Dagbl.s» mening, at
vi burde have forholdt vore læsere inden telegrafetaten
en godbit som denne:
Naar vi fæster os ved den unbefangenhed, hvor
med telegrafdirektøren docerer telegrafstyrelsens magt
fuldkommenhed i retning af ved udtalte forudsætninger
at instituere lov i et punkt, hvor direktörens op
fatning blev desavoueret af departementet atter
personlig hadskhed.
tßigspelsen ». En brevskriver til «Politiken» heretter, ifølge
«Dagbl.», at odelsthinget forlangte, at telegrafembedsmændene
selv skulde betale sin fælles-pels.» —?
Og saa bør «Dagbl.» holde os tilgode, at rigs
kufferten har vi kun saavidt nævnt, og rigs-rypesækkene
slet ikke, før nu «Dagbl.» dertil har foranlediget os.)
Naar vi refererer og udtaler vor beklagelse over
en begivenhed, hvorved en bygd, der havde stærkt
behov for telefon, stænges ude ved rigstelefonens
urimelige fordringer, og naar vi i den forbindelse
peger paa, hvor liden forstaaelse og sympathi telegraf
direktøren har for befolkningens interesser, naar han
mener at telegrafvæsenets interesser i nogen henseende
•tangeres personlig hadskhed.
Naar «Dagbl.» forklarer, at den fiendtlige stem
ning mod telegrafadministrationen mærker man i tids
skriftets sidste aargang mindre til, skulde det jo egentlig
synes, som «Dagbl.» selv slaar benene undaf sin egen
paästand om, hvad der er et særkjende for vore artikler.
Forresten kan vi fortælle «Dagbl.», at vi er fremdeles,
som vi altid har været, en fiende ikke af hr. J.
Rasmussen personlig, men af den fungerende telegraf
direktørs telefonpolitik, som vi anser økonomisk for
dærvelig og i mange henseender skadelig for vort land,
og som vi derfor har kjæmpet imod og med de til
raadighed staaende midler vedblivende vil bekjæmpe.
Naar vi anker over, at unge kvindelige telegraf
funktionærer sættes paa sultefodring og henstiller til
kvinderne at tage sig af dette, hadskhed, personlig
hadskhed.
Selv naar vi henstiller til telefonselskaberne at
indanke forekommende tvistigheder med telegrafdirek
tøren til departementet, telegrafdirektørens overordnede,
til opnaaelse bl. a. af mere ensartede afgjørelser, saa
er ogsaa det personlig hadskhed.
Kan det more «Dagbl.» at betegne en konsekvent
bekjæmpelse af modstanderes synsmaader og derpaa
byggede handlinger som monomani, har vi derved
ikke andet at bemærke, end vi tror, «Dagbladet» selv
vil findes at lide af den samme sygdom.
Ja, endog en bemærkning om, at en anlægssum
af x million kroner for en 530 km. lang telegraf- og
telefonlinie er vanvittig høi, kan kun forklares som
udslag af personlig hadskhed. En administralionschef i hr. Rasimissens stilling
faar taale kritik. Naar vi ser «Dagbl.s» ømtaalighed
Osv., osv.
personlig hadskhed.
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
